Client Coordinator med fokus på ejendomme til Ensure i Lyngby

Har du lyst til at være en del af en succes med højt til loftet, hvor der aldrig tales om omstruktureringer eller nedskæringer, men om hvem mon vores næste kollega skal være?

Er du en ambitiøs teamplayer, der har lyst til at tage ansvar for de kunder, som du arbejder med?

Ensure er blandt Danmarks største forsikrings- og pensionsmæglerhuse, der yder uvildig rådgivning om forsikring til virksomheder. Vi ser samarbejdet med vores kunder som et gensidigt partnerskab, og derfor søger vi en engageret Client Coordinator til at håndtere og udvikle samarbejdet på daglig basis.

Vores erhvervsforsikringsafdeling i Kgs. Lyngby søger en Client Coordinator til snarlig tiltrædelse

 

Dine arbejdsopgaver for kunden

Dit arbejde sker i tæt samarbejde med en eller flere af vores partnere/forsikringsmæglere

  • Daglig kontakt med kunder på telefon og mail herunder besvarelse af spørgsmål om policer, dækninger, hjælp i forbindelse med skader o.l.
  • Løbende gennemgang og kontrol af forsikringspolicer m.m.
  • Planlægning, forberedelse og deltagelse i kundemøder.
  • Indhente tilbud fra forsikringsselskaber.
  • Løbende dialog og opfølgning med forsikringsselskaber.
  • Udarbejdelse af udbud i samarbejde med mægler.
  • Diverse ad hoc-opgaver.

Din profil

Vi søger en struktureret, proaktiv, og kundeentusiastisk person med stærk administrativ erfaring. Du er god til at samarbejde internt såvel som eksternt og nyder dialogen med kunderne. Du er skarp til IT og ser Excel som det bedste værktøj til at forklare noget. 

Du har måske erfaring som kunderådgiver eller skadebehandler i et forsikringsselskab, mæglerassistent i et forsikringsmæglervirksomhed, advokatsekretær, erhvervsejendomsmægler eller anden stilling der har givet kendskab til ejendomsbranchen, herunder gerne indblik i skadebehandling af ejendomme. 

Dine personlige egenskaber er vigtigere end mange års erfaring og konkrete eksamenskarakterer, da vores dygtige team, er trænede i at vidensdele og styrke hinanden. Selvom opgaverne ofte er enkeltpræstationer, ser vi hinanden som et hold, hvor fokus er på vores fælles succes.

Vi forventer at du:

  • Er ansvarsbevidst, effektiv og resultatorienteret – du har godt overblik over dine arbejdsopgaver og elsker at kunne få lov at følge opgaverne til dørs.
  • Bevarer en høj grad af grundighed og kvalitet i dit arbejde.
  • Er struktureret og detaljeorienteret.
  • Kan udtrykke dig fejlfrit i dansk på skrift og tale. 

Vi tilbyder

En spændende fuldtidsstilling i et dynamisk arbejdsmiljø præget af succes og vækst, hvor to dage sjældent er ens. Du vil indgå i et velfungerende kundeteam, der til daglig rådgiver og plejer vores kunder. Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor du vil være omdrejningspunktet for servicering af en konkret portefølje af kunder.
  • Opgaver med stor spændvidde.
  • Et engageret hold af trainees som hjælper dig med de rutineprægede opgaver.
  • Samarbejde med et stærkt og velfungerende hold af engagerede og erfarne kolleger.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En arbejdsplads hvor vi synes det skal være sjovt at gå på arbejde.
  • En vinderkultur, hvor vi har plads til at fejre vores succeser.
  • Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring.
  • Attraktiv bonusordning baseret på teamets resultater.

Arbejdsstedet er på vores kontor i Kongens Lyngby, hvor vi bor i flotte, lyse lokaler i skønne grønne omgivelser. Der er fri parkering lige ved døren og toget går til Ravnholm, som er domicilets egen station. 

Der er tale om en fuldtidsstilling og lønnen fastsættes efter nærmere aftale.

Om Ensure

Ensure blev stiftet i 1999 og er i dag blandt Danmarks største forsikrings- og pensionsmæglerhuse.
Mere end 100 medarbejdere og partnere arbejder i hele landet og hjælper danske virksomheder med håndtering af pensionsordninger og skadesforsikringer.

Vores mål er at hjælpe mellemstore og store virksomheder, som har aktiviteter i Danmark og udlandet, med uvildig og personlig rådgivning, samt sikre at virksomhederne har de rette dækninger til de bedste priser.

Ensure er en del af det internationale mæglernetværk WBN, hvilket betyder, at vi kan hjælpe vores kunder med forsikringsdækning overalt i verdenen.

Her fortæller vi lidt om vores måde at arbejde på: https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:6867015807671566336/

Ansøgning

Du behøver ikke at skrive nogen motiveret ansøgning. Du skal afsætte ca. 15 minutter af din tid og besvare spørgeskemaet og uploade dit CV, og du er godt på vej til at få en ny spændende karriere! Det er hurtigt og nemt: Tryk bare på “Start” i bunden af dette link: 

https://www.speedrecruiters.com/job-run/jobs/2454/start?locale=da

Ansøgningerne bliver selvfølgelig behandlet fortroligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte CEO Jacob Ellenhard på tlf. 81 72 02 02 med dine spørgsmål om jobbet.


Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464