Dataanalytiker til IT-afdelingen
Vil du være med til at videreudvikle de værktøjer, der giver de andre i branchen baghjul? Vi søger en dygtig dataanalytiker til IT-afdelingen hos Ensure Pension i Kongens Lyngby.
Arbejder du bedst i et uformelt miljø med højt til loftet og frihed under ansvar? Brænder du for at omsætte data til analyser, tools og rapporter? Motiveres du af at være i dialog med slutbrugere? Trives du med en stor organisation med nærhed i de enkelte teams? Så har vi stillingen til dig.
Ensure er fortsat i vækst, og vores afdeling i Kongens Lyngby søger en dataanalytiker til hurtig tiltrædelse. Vi tilbyder et spændende job med masser af udviklingspotentiale i et dynamisk arbejdsmiljø. Du vil indgå i et uformelt miljø med et velfungerende IT- og analyse-team, der er specialister på hver deres område. Samarbejdet, både inden for teamet, men også på tværs af faggrupper i det landsdækkende Ensure, er en del af vores succes henimod at lave værdifulde løsninger. Kunne du tænke dig at se dit personlige aftryk på denne succes?
Dine arbejdsopgaver er forskellige og kan indeholde:
- Indsamling og behandling af data
- Udvikling af analyse- og salgsværktøjer
- Opdatering og vedligeholdelse af disse værktøjer
- Ad hoc-opgaver med IT-løsninger
Din profil er formentlig noget i retning af:
- Relevant uddannelse (matematik, IT, økonomi/aktuar/lignede)
- Matematisk stærk
- Flair for IT-systemer
- Erfaring med Power BI-Platform
- Erfaring med SQL
- Grundig og analytisk
- Struktureret
Du er analytisk og matematisk stærk, og IT er dit naturlige element. Du forstår vigtigheden af at vedligeholde værktøjer, og du kan tænke ud af boksen, når du med dit team skal udtænke og levere løsninger til analyse- og salgsværktøjer. Du kan og vil udfordre de eksisterende værktøjer for konstant at medvirke til at hæve den samlede kvalitet for brugerne af de forskellige systemer.
Du er ansvarsbevidst og effektiv, og du skal kunne bevare en høj grad af grundighed og kvalitet i dit arbejde. Du er struktureret, omstillingsparat og modtager store og små opgaver med et smil.
Ensure er en ung virksomhed præget af god energi og højt engagement. Hvis ikke du allerede kommer fra branchen, kan vi garantere, at du får en bred indsigt i forsikrings- og pensionsmarkedet, og du vil i takt med din udvikling i de forskellige arbejdsfunktioner få større ansvarsområde.
Der er tale om en fuldtidsstilling med en attraktiv lønpakke inklusive frokost-, pensions- og sundhedsordning. Arbejdsstedet er på vores kontor, Haldor Topsøes Allé 1, 2800 Kongens Lyngby.
Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte IT-ansvarlig Martin A. Lauridsen på tlf.: +45 2424 2440 med dine spørgsmål om jobbet. Du kan søge via QuickApply på Jobindex.
Tiltrædelse efter aftale og gerne hurtigst muligt.
Ensures vision er at sikre, at alle virksomheder kan operere sikkert i en verden og en hverdag, der ændrer sig fra dag til dag. Vi tilbyder uvildig og ekspertbaseret rådgivning inden for forsikring, pension og sundhed. Vores fokus er vores kunders behov, uanset niveau af kompleksitet. Vores fundament er bygget på værdier som faglighed, ordentlighed og grundighed. Vi er en del af Worldwide Broker Network, som er kendt for at være det højest rangerende internationale netværk for uafhængige forsikrings- og pensionsmæglere.