Pensionsrådgiver til Ensure Pension i Kongens Lyngby

Arbejder du med engagement og høj kvalitet, og har du lyst til at være en del af Ensure Pension?

Ensure er blandt Danmarks største forsikringsmæglerhuse, der yder uvildig rådgivning om forsikring og pension til virksomheder. Vi ønsker nu at udvide med en Pensionsrådgiver til vores kunder øst for Storebælt.

Dit primære arbejdsområde vil være at yde kompetent uvildig rådgivning til vores nye og bestående kunder.
Som pensionsrådgiver i Ensure Pension indgår du i et veletableret team af rådgivere, kundechefer og BackOffice.

DINE ARBEJDSOPGAVER VIL VÆRE

  • Afholde planlagte rådgivninger på nye og bestående kunder.
  • Deltage i informationsmøder hos kunden efter behov.
  • Deltage i interne planlægningsmøder sammen med relevante kollegaer.
  • Deltage som en aktiv del af Ensure Pension.

DIN PROFIL

Du er en person med høje kvalitetskrav for, hvad god rådgivning er. Du er faglig stærk og kan begå dig godt ude hos kunder og i sociale sammenhænge. Du er effektiv og meget struktureret i tilgangen til dine opgaver. Du har en god evne til at forstå den person du rådgiver, og til at gøre, et til tider kompliceret emne, nærværende og forståeligt.

Du er proaktiv, udadvendt og en seriøs rådgiver. Du kan godt lide at dele gode kundeoplevelser med dine kollegaer i teamet og resten af organisationen, men du kan også lide at arbejde selvstændigt.

Du skal have erfaring med pensionsrådgivning, gerne virtuelle og on-site møder hos virksomheden. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra mæglerbranchen og/eller har arbejdet i et pensionsselskab som specialist.

VI TILBYDER

Hos Ensure har vi altid fokuseret på, at den personlige rådgivning gør en stor forskel for den enkelte pensionsopsparer. Vi tror ikke, at digitale løsninger kan stå alene, når det gælder om at rådgive om forsikring og pension. Det vigtigste er, at vi bringer pensionsrådgivning i øjenhøjde for hvert enkelt individ.

Personlig rådgivning kan foregå der, hvor medarbejderen er ansat, eller det kan være via virtuelle møder. 

Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores værktøjer, så vi kan bevæge os i en digital verden, men vi oplever, at den menneskelige kontakt og opfølgning er essentiel.

Vores virksomhed er ung og i vækst. Ensure Pension er præget af god energi og højt engagement. Vi deler vores succeser, og vi har en positiv omgangstone; Vi er alle en del af de resultater, vi skaber for kunderne.

Der er tale om en fuldtidsstilling. 

Arbejdsstedet er fra vores kontor i Lyngby med mulighed for at arbejde fra eget hjemmekontor samt på vores kunders adresser.

Tiltrædelse snarest.

ANSØGNING

Du er velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål om jobbet. Du kan ringe til Gitte Hugreffe Ankersen, Head of Operations, på mobil 27 82 10 45.

Din ansøgning og dit CV bedes sendt til Gitte på: gan@ensure.dk

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464