Studentermedhjælper / trainee til Ensure i Lyngby

Ensure er en landsdækkende forsikringsmæglervirksomhed, der yder uvildig rådgivning om skadesforsikring til virksomheder. Vi ønsker at give vores kunder en personlig rådgivning baseret på kundens forventninger. Vores afdeling i Kongens Lyngby søger en studentermedhjælper til hurtig tiltrædelse.

Dine arbejdsopgaver vil være

  • Diverse administrative opgaver der på sigt kan udvides.
  • Udarbejdelse af materiale til møder.
  • Opdateringer i vores systemer.
  • Udarbejdelse af kundeberegninger i Excel.
  • Diverse ad hoc-opgaver på kontoret.
  • Arbejdstid mellem 8 – 15 timer om ugen med mulighed for yderligere timer.

Din profil

Du er lige startet eller læser på første del af dit studie. Du kan læse alt fra forsikringsmatematik eller jura til finansøkonom. Du er ansvarsbevidst, effektiv og resultatorienteret, og du har en høj grad af grundighed og kvalitet i dit arbejde. Du er fleksibel og serviceminded, og du har god humoristisk sans.

Vi tilbyder

Et spændende studierelevant job i et dynamisk arbejdsmiljø. Du vil indgå i et velfungerende administrativt team som støtte for vores partnere. Arbejdsstedet er på vores kontor beliggende på Haldor Topsøe Allé 1, 2800 Kgs. Lyngby.

Lønnen fastsættes efter nærmere aftale og afhænger af de kvalifikationer, du måtte have.

Hvem er vi?

Vi er en forsikringsmæglervirksomhed i vækst. Ensure Øst blev etableret i 2015, og vi er dermed en ung virksomhed i konstant udvikling. Vi lægger stor vægt på, at en dag i Ensure er effektiv, udfordrende og sjov. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Ansøgning:

Du er velkommen til at kontakte Gitte Madelaire på tlf. 8172 0201 med dine spørgsmål om jobbet.

Din ansøgning og CV bedes sendt til gma@ensurecph.dk inden den 30. september 2021.

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464