Ensure i Aarhus søger en forsikringsmægler med POWER, VIDEN og KARAKTER til vores større kunder

Vi lever i en verden, hvor ingen kender dagen i morgen. Alt er usikkert, og mange ellers stabile elementer i vores hverdag er i spil. Derfor er efterspørgslen på viden, sikkerhed og overblik i høj kurs, både for Ensures danske og udenlandske kunder. Og det er her, vi ser dig træde ind i billedet.

Vi ser dig, der har det store overblik. Dig, der udlever høj faglighed og høje standarder hver dag. Både fordi du kan, og fordi du ikke vil andet. Vi ser dig som en del af vores ambitiøse og levende miljø, hvor vi både er stærke sammen og hver for sig. Hvor alder, uddannelse og personprofil lever i mange versioner – her er højt til loftet, høj energi og mange succeser at hente.

Vi søger en selvstændig, proaktiv og kundeentusiastisk person med stærk administrativ erfaring. Du er god til at samarbejde internt såvel som eksternt og nyder dialogen med kunderne. Du er forsikringsmægler eller erhvervsassurandør – eller godt på vej til at blive det. 

Din hverdag, som vi ser den

  • Du har evner og lyst til at planlægge dit eget arbejde, så det er effektivt og målrettet
  • Daglig rådgivning af egne kunder i alle relevante forsikringsforhold
  • Mulighed for videreudvikling af kompetencer via rådgivning af vores internationale kunder i samarbejde med husets internationale team
  • Planlægning, forberedelse og afholdelse af kundemøder
  • Udarbejdelse af udbud, fornyelser og tilbudssammenligninger

… Og så vil vi rigtig gerne høre, hvordan DU ser din hverdag.

Succeskriterierne

Succeskriterierne for stillingen er din evne til at forstå kundernes forretning sammen med din evne til at afdække risici og definere forsikringsbehov.

Hvis du trives ved at opsøge og etablere nye kundeforhold, kan dette kombineres i stillingen, både nu og på længere sigt.

Du har erfaring med professionel rådgivning samt opbygning og vedligeholdelse af stærke kunderelationer. 

Hvad Ensure leverer til dig

  • Et fagligt fællesskab, der hver dag vil udfordre dig og sparre med dig
  • En vigtig plads i en organisation, der har øje for vækst og udvikling
  • Kollegaer, der er ambitiøse, både på egne og dine vegne
  • En frihed og en fleksibilitet, der gør, at dit arbejde og din fritid spiller optimalt sammen
  • Selvstændig planlægning af arbejdstid, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra
  • Arbejdsstedet er vores kontor i Aarhus, hvor vi bor i flotte, lyse lokaler med parkeringspladser og med en attraktiv frokostordning i huset
  • En fuldtidsstilling, men mulighed for deltid efter nærmere aftale

Hvordan kommer vi videre?

Du behøver ikke at skrive nogen motiveret ansøgning. Du skal i stedet afsætte ca. 15 minutter af din tid, sende dit CV og kort fortælle os baggrunden for din ansøgning. Så er du godt på vej til at få en ny, spændende karriere!

Din ansøgning bliver selvfølgelig behandlet fortroligt, og vi indkalder løbende til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Mogens Hangaard Rohde på tlf. 5096 0102 eller Eva Madsen på tlf. 2372 2441, hvis du savner svar på noget, inden du skriver til os.

CV bedes sendt til evm@ensure.dk senest den 11. december 2022.

// Ensure er et af Danmarks største uvildige mæglerhuse. Vi står op hver morgen for at sikre, at alle virksomheder kan operere sikkert i en verden, der ændrer sig fra dag til dag. Vi tilbyder uvildig og ekspertbaseret rådgivning inden for forsikring, pensions- og sundhedsrådgivning. Vores fokus er vores kunders behov, uanset niveau af kompleksitet. Vi er en aktiv del af Worldwide Broker Network, der er kendt for at være det højest rangerende internationale netværk for uafhængige forsikrings- og pensionsmæglere.

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464