Ensure åbner afdeling i København

Hos Ensure er vi stolte af det, vi laver, og den service, vi yder. Derfor er vi glade for at kunne annoncere, at vi åbner en afdeling af Ensure i København.

Hos Ensure er vi stolte af det, vi laver, og den service, vi yder. Og der er mangel på det, vi er gode til. Derfor er vi glade for at kunne annoncere, at vi åbner en afdeling af Ensure i København, så vi kan møde nye kunder i Storkøbenhavn og på Sjælland. Afdelingen åbnes i samarbejde med de erfarne forsikringsspecialister, Jacob Ellenhard og Birger Nygaard. Ensure København flytter ind i nyopførte lokaler i Nordhavn og vil være med til at bidrage til bydelens spændende transformation fra havn til et område med beboelse og erhvervsliv i skøn forening.

Vi har allerede mærket stor opbakning hos nuværende og kommende kunder og glæder os til at byde velkommen til et fremtidigt samarbejde. Vi vil gøre alt for, at både nye og gamle kunder i samarbejde med os får mest mulig værdi både forsikringsmæssigt og økonomisk samtidig med den gode service, vi værner om. Det sikrer Ensures fremtidige berettigelse.

Unikt hold sætter kursen gennem ordentlig service

Samarbejdet mellem Ensure, Jacob Ellenhard og Birger Nygaard tilfører Ensure København mange års uvurderlig forsikringserfaring, et bankende hjerte for den gode service og betjening tæt på kunden og et indgående kendskab til virksomheders forskellige og specielle forsikringsbehov.

Jacob Ellenhard er 38 år og har arbejdet med rådgivning og salg af forsikring i 19 år, de seneste otte år i Codans storkundeafdeling. Birger Nygaard er 50 år og har arbejdet med rådgivning og salg af forsikring i 27 år, de seneste otte år også i Codans storkundeafdeling og før dette i Trygs storkunde-afdeling. Begge har stor specialviden inden for leasing, som også vil være et af fokusområderne i Ensure København.

Mere af det, vi gør bedst, tæt på kunden

Vi går op i den gode og ordentlige service, og i Ensure glæder vi os til, at du ringer. Vi står inde for en uvildig vurdering af virksomhedens forsikringsbehov, en gennemskuelig sammenligning af forsikringsselskabernes produkter og priser sammen med den personlige betjening.

Nye veje og nye muligheder

Ud over rådgivning om virksomheders skadesforsikringer vil Ensure København satse særligt på at rådgive og nytænke forsikringsløsninger solgt gennem partnere. Det kan eksempelvis være leasing-selskaber, der tilbyder forsikring sammen med en leasingaftale. Jacob og Birger har oparbejdet stor specialiseret viden inden for leasingområdet de sidste otte år, hvor de har udviklet forsikringsløsninger i samarbejde med nogle af de største danske og udenlandske leasingselskaber. Derfor vil Ensure København fremadrettet tilbyde nye og unikke forsikringsmuligheder på finans- og leasingområdet.

Hvis du har spørgsmål til vores nye afdeling, eller vil du gerne vide mere, kan du altid kontakte os direkte på telefon eller mail:

Eva Madsen
Mail: evm@ensure.dk
Tlf: +45 2372 2441

Jacob Ellenhard
Mail: jel@ensurecph.dk
Tlf: +45 8172 0202

Birger Nygaard
Mail: bny@ensurecph.dk
Tlf: +45 8172 0200

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464