Hos Ensure er vi specialister inden for vedvarende energi med fokus på solcelleanlæg. Vedvarende energi er et marked i vækst både nationalt såvel som internationalt. Gennem vores indgående kendskab til de konkrete forsikringsbehov kan vi hjælpe jeres virksomhed med at sammensætte de korrekte forsikringer.

Fra de første tegninger til det færdigbyggede solcelleanlæg

Når projektet starter op, fra de første tegninger til solcelleanlægget står færdigbygget, er der flere faktorer, man skal være opmærksom på forsikringsmæssigt. Risikopotentialet er stort, og det er vigtigt, at jeres forsikringsløsning sikrer jer, at både projektet og jeres investering er dækket bedst muligt.

Ensure er specialister i at sammensætte og designe den rette forsikringsløsning, der tager højde for hele entreprisen, etableringen og driften. Flere af de forsikringstyper, som skal drøftes, er bl.a. entrepriseforsikring i etableringsfasen samt den operationelle all-risk forsikring.

Under hvert punkt hører der sig en lang række tilvalgsforsikringer til. Fx skal der tages højde for vejrforhold, placering af solcelleanlægget, mulig terrorrisiko, brand, tyveririsiko mm. Gennem en gennemgribende risiko- og behovsanalyse tilbyder Ensure at håndtere hele forsikringsløsningen og dermed sikre den bedste, mest rentable og sikreste vej fra projektstart til det færdige solcelleanlæg.

Risikorådgivning

Ensure sørger for at tage de nødvendige skridt for at minimere det høje risikopotentiale på et tidligt tidspunkt. Der, hvor der er en risiko, sørger vi for, at du er dækket.  

Ofte er der områder, du aldrig ville overveje kunne udgøre en risiko. Hos Ensure får du omfattende rådgivning og support i forbindelse med hele risikoanalysen, og fordi vi er specialister, har vi øje for alt det, som du af gode grunde ikke har.

Specifikke risici som fx ekstreme vejrforhold, farligt arbejde, nedbrydning og leverancer, der forsinker projektet, er alt sammen noget, som vi drøfter i forbindelse med valg af forsikringsløsning. Det kan vi gøre fordi, Ensures forsikringsmæglere har en bred vifte af erfaring med forsikringsløsninger inden for vedvarende energi.

Kontakt vore specialister

Sjælland

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464