Ensure Pension i Kongens Lyngby søger en praktikant
Kunne du tænke dig at lære pensions- og mæglerbranchen at kende? Og samtidig få en masse gode kollegaer og et stærkt netværk? Så har du muligheder her i et af Danmarks største og mest eftertragtede mæglerhuse.
Vi søger en praktikant der er stærk i administration, overblik og kvalitetskontrol med tal.
Dine opgaver:
- Forberedelse af salgs- og årsmøder med kunder
- Validere og kontrollere økonomiske aspekter i virksomheden
- Opgaver med internationale kunder
- Deltage i rådgivningsmøder
- Assisterende opgaver – Håndtering af dokumenter, arkivering osv.
- Sortering og analyse af lister
- Standardisering af opgaver og processer
- Ad-hoc opgaver
Vi tænker at du har nogle af de følgende egenskaber
- Struktureret
- Detaljeorienteret
- Overblik f.eks. i forbindelse med store Excel ark
- Får energi af at arbejde med tal og systemer
- Som person er du drevet af at lære nyt og du har mod og lyst til at navigere i forskelligartede arbejdsopgaver.
- Du er selvkørende og tager selv initiativ til at komme i mål med dine områder.
Rammerne for praktikken er fleksible og når du først er oplært i dine opgaver, er der også mulighed for at du kan arbejde hjemmefra.
Der er mulighed for at ansøge om en studentermedhjælper stilling med start inden praktikken, så du hurtigere kan lære nye ting i din praktik. Hvis det er interessant for dig, kan du sende det med i din ansøgning.
Praktisk:
- Arbejdssted: Haldor Topsøes Alle i Kongens Lyngby
- Hjemmearbejde: Er en mulighed efter endt oplæring
- Ravnholm Station ligger 5 minutters gang fra vores domicil
Det bliver du en del af:
Hos Ensure Pension bliver du en del af et team i alle aldersklasser med kollegaer der er ambitiøse, samarbejdsvillige og fagligt dygtige. Vi er målrettede og vi har det sjovt sammen i et uformelt miljø. I vores afdeling i Kongens Lyngby er vi en del forskellige teams, som arbejder meget tæt sammen. Du vil derfor opleve en hverdag med masser af liv, samtidig med at der er godt humør og højt til loftet.
Ansøgning til praktikken kan sendes ind via denne side eller direkte til Hans Neldeborg Larsen på hnl@ensurepension.dk. Har du spørgsmål vedrørende praktikpladsen kan du skrive til Hans eller ringe på tlf. 6131 7728.