Worldwide Broker Network
Ensure er partner i verdens største, uafhængige forsikringsmæglernetværk WBN. Vi samarbejder derfor med forsikringsmæglere, der er placeret i det lokale marked i over 100 lande. Hermed kan Ensure med stor forståelse og indsigt rådgive og servicere både danske kunder med global disponering og globale kunder, som ønsker at etablere sig i Danmark.
Adgang til det internationale forsikringsmarked
Vores medejerskab af WBN sikrer udveksling af specialistviden på højeste faglige niveau og giver samtidig vores kunder direkte adgang til det internationale forsikringsmarked. Ensure og vores globale partnere er jeres garanti for et konkurrencedygtigt og opdateret forsikrings- og pensionsprogram i forhold til lokale regulativer samt kulturelle og økonomiske karakteristika for hvert marked.