Når drømme bliver til virkelighed

Det er i dag fem år siden, at vi slog dørene op til Ensure Skade i København. Vi begyndte to mand i en container med stor opbakning fra Ensure i Aarhus. I dag er vi 27 medarbejdere i Kongens Lyngby.

Det har været fem fantastiske år, hvor vi har nydt hver eneste dag – både de succesfulde og de udfordrende, som er dem man lærer af. Vi er stolte af, at vi er med til at placere Ensure som en loyal og troværdig rådgiver for mange virksomheder.

Ensure Skade placerer hvert år forsikringspræmier for vores kunder for over en halv milliard kr., og derfor skal der i dag lyde en kæmpe tak til alle jer, som har betroet os dette hverv. Vi lover at gøre vores bedste hver eneste dag, og uden jer ville vi ikke være her.

En dybfølt taknemmelighed til alle vores medarbejdere både de nuværende og tidligere, for I er kernen i det Ensure kan tilbyde. En venlig tanke til alle vores samarbejdspartnere rundt om i alle forsikringsselskaberne for et dagligt godt samarbejde. Og sidst men ikke mindst en kæmpe tak til Eva Madsen og Mogens Hangaard Rohde for det daglige fantastiske samarbejde på tværs af landet.

Nogle vil sikkert spørge: Drømmer I videre? Ja det gør vi, men det holder vi for os selv lidt endnu 😊

Vi ses derude,
Jacob og Birger

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464