Mogens H. Rohde, medstifter af en af de største danskejede mæglervirksomheder, fejrer 20-års jubilæum

Det var slet ikke meningen, at Mogens Hangaard Rohde skulle være mægler. Nu fejrer han 20-års jubilæum som medejer af et af de største danskejede mæglerselskaber, Ensure.

“Jeg synes lige, at jeg har haft 10-års jubilæum, men nu kan jeg jo godt se på det hele, at der lige er gået ekstra 10 år,” smiler Mogens Hangaard, som er medejer af Ensure. Det var i 2003, at Mogens Hangaard Rohde startede i den daværende mæglervirksomhed, som senere skulle skifte navn til Ensure.

“Jeg startede som ung administrationschef, men det gik hurtigt op for mig, at det var kontakten til kunderne, der gjorde mig glad. Og så tænkte jeg, at jeg hellere måtte i gang med mægleruddannelsen i stedet for at sidde og administrere,” forklarer Mogens. Sammen med Eva Madsen, som i dag er CEO for Ensure Aarhus, står de nu – 20 år og en buyout senere – med 30 ansatte i Aarhus og mere end 100 ansatte i et landsdækkende Ensure med en samlet ejerkreds på syv personer.

Tilstedeværelse er vores opskrift på succes

“Nogen vil sige, at vores måde at drive forretningen på er gammeldags. Måske ligefrem kedelig. Men for os er det tilstedeværelsen overfor vores kunder, som er opskriften på vores succes. I alle de år tror jeg, det er meget få af mine kunder, der er gået forgæves hos mig. Jeg tager altid telefonen og løser et problem, hvis nogen har brug for mig. Det er min hovedopgave som rådgiver, og jeg befinder mig umådelig godt i den.”

Den gode relation og ordentlighed, som er nogle af kerneværdierne i Ensure, bruger Mogens også i forhold til kollegaerne: “Jeg forsøger at lytte meget til, hvad mine ansatte og partnere siger. Det gælder om, at vi alle skal skabe den bedst mulige hverdag for os selv og hinanden. Og det er uundgåeligt, at det også vil smitte af på kvaliteten af de ydelser, vi leverer til vores kunder. Så jeg kan ikke finde nogen argumenter for, at vi ikke skulle fokusere på at trives. Det synes jeg, vi er lykkes med her i Aarhus.”

Det har været en vild rejse

Mogens Hangaards nu 20 år med Ensure har været en vild rejse. “Jeg er stolt over det brand, vi har bygget op. Vores ansatte og partnere er blevet til mangeårige og nære relationer. Det samme på kundesiden, hvor vi i dag arbejder med 2. generationskunder. Og sådan håber jeg også, det vil gå med alle vores nyere kunder.”

Den vilde virksomhedsrejse og stoltheden hos Mogens Hangaard er dog langt fra noget, han har behov for skulle statuere i sine omgivelser. Når man spørger ham, hvordan livet ser ud, når der igen er gået 20 år, så har han ingen storladne planer om hverken jordomrejser eller et stort flot sommerhus i Sydfrankrig: “Nej, det tror jeg nu ikke,” griner Mogens. Vi har en dejlig bylejlighed i hjertet af Aarhus, og så har vi vores lille kolonihave, hvor jeg elsker at hygge med familien og naboerne over hækken. Det gode hverdagsfællesskab giver mig stor glæde. Det tror jeg ikke et sommerhus i udlandet kan måle sig med.”

Mogens fejrede sit 20-års jubilæum i Ensure d. 1. maj, og der blev spist god morgenmad med flag på bordet med personalet.

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464