Den søde tilværelse som pensionist er sandsynligvis noget, mange ser frem til. Men før forventningerne kan indfries, skal mange faktorer gå op i en højere enhed. En af de allervigtigste er uden tvivl det økonomiske fundament.

Derfor er den rette pensionsopsparing vigtig

Uden et tilstrækkelig, økonomisk fundament bliver pensionstilværelsen måske ikke helt så sød som ventet. Opsparing til alderdommen er derfor helt afgørende. Mange danskere sparer da også op hver eneste måned via en arbejdsmarkedspension, og flere supplerer med yderligere indbetalinger i privat regi.

Planlægning af pensionsopsparing sker ofte med udgangspunkt i, hvor stor en andel af lønniveauet den enkelte opsparer ønsker at fastholde. Der er intet entydigt svar på, hvad det niveau skal være her, da det afhænger af den enkeltes forventninger til livet som pensionist, men ofte vil behovet være mindre end 100 pct. af lønnen.

Det skyldes bl.a. en række udgifter reduceres eller bortfalder, og mange vil modtage sociale ydelser fra det offentlige. En tommelfingerregel er et sted mellem 70-80 pct. af lønnen, og typisk vil niveauet være højere i lavindkomstsegmentet. Men spørgsmålet er, om indbetalingerne vil sikre den nødvendige pensionsopsparing? Det spørgsmål trænger sig på i lyset af bl.a. lavere forventninger til afkast fremover, og det faktum at vi lever længere.

Længere levetid har konsekvenser på opsparingen

Det er naturligvis skønt, at vi kan forvente et længere liv end tidligere. Ifølge Danmark Statistik kan nyfødte piger i dag se frem til en levetid på 83,2 år, mens drenge kan regne med 79,3 år.

Længere levetid og en tidlig pensionsalder betyder, at pensionsopsparingen skal række til flere år. Samtidig viser undersøgelser, at vi faktisk ønsker at gå på pension tidligere end det som forudsigelserne siger, at vi kan.

De fleste erhvervsaktive sparer op til pension via deres arbejdsgiver. Størrelsen af pensionsindbetalingen er aftalt som en del af lønpakken. Spørgsmålet er, om indbetalingerne sikrer den nødvendige pensionsopsparing, når individuelle ønsker til pensionstidspunkt inddrages? 4-5 år ekstra som pensionist og uden for arbejdsmarkedet bliver nemt til et par millioner ekstra i opsparingsbehov.

Supplerende pensionsopsparing kan derfor være nødvendigt for mange. Det er nem måde at kompensere for det øgede opsparingsbehov, men det betyder mindre forbrug nu, hvilket kan være svært for mange at give afkald på.

Lave afkast er skidt for opsparingen

Lave afkastforventninger er en anden udfordring, som skal håndteres. Problemet med lavere afkast er, at opsparingen vokser mindre i opsparingsforløbet, og kontoen tømmes hurtigere i nedsparingsforløbet.

Selv for aktier er forventningerne til afkast beskedne. Pensionsselskabernes brancheorganisation, F&P, forventer, at aktier giver 6,2 pct. i afkast om året de næste 10 år. For statsobligationer forventer F&P afkast på blot -0,1%, pct. årligt.

Herfra skal trækkes inflation og omkostninger. F&P forventer inflationen vil være 1,5 pct. og da omkostninger i danske pensionsordninger er i underkanten af 1 pct., er der ikke megen reel forrentning tilbage på obligationsdelen. Derfor bør man være opmærksom på, at pensionsopsparingen ikke indeholder flere obligationer end højst nødvendigt.

Den nærliggende løsning er atter mere opsparing nu, men det påvirker forbrugsmulighederne negativt. Et alternativt er udskydelse af pensionstidspunktet. Dermed forlænges perioden med pensionsindbetalinger, og opsparingen skal række i færre år.

En tredje mulighed, hvis pensionsopsparingen er utilstrækkelig, er ganske enkelt mindre forbrug, når pensionstidspunktet rammer.

Pensionsopsparing kompliceres derudover af at være stærkt individuelt. Det kan være svært at sætte to streger under resultatet for, hvor meget der bør opspares. Det afhænger af den enkeltes forventninger til livet som pensionist uden for arbejdsmarkedet.


Investering & risiko

Kombinationen af tilstrækkelig løbende bidrag til pension samt den rette pensionsordning vil for mange være et godt udgangspunkt for en pensionsopsparing, der rækker hele pensionstilværelsen. Det er dog også yderst vigtigt, at der vælges den rette risiko ift. tidshorisont og risikoappetit.

Alternativet er en passiv strategi, som i de senere år er blevet meget populær. I en passivt styret strategi sættes investeringerne sammen, så afkastet følger udviklingen i et bestemt indeks. Målet er at holde omkostningerne nede og præstere et afkast, som svarer til gennemsnittet i markedet, minus omkostninger. Markedet kan fx være det danske aktiemarked eller hele det globale aktiemarked.

Årsagen til den voldsomme vækst i passive strategier er utvivlsomt bristede forventninger for mange investorer i aktive strategier, og desuden er flere blevet prisbevidste. Ved investering, er det vigtigt at huske på, at der ingen sammenhæng er mellem høj pris og høj kvalitet. Det er langt oftere omvendt, at høj pris er lig lav kvalitet, og til gengæld er lav pris udtryk for kontinuitet i performance.

Pensionsopsparing er langsigtet, hvilket i sig selv understøtter en allokering til aktier, som kan være betydelig højere end det niveau, man måske forestiller sig. Ikke bare i opsparingsforløbet, men selv på pensionstidspunktet vil tidshorisonten stadig være lang og appellere til en relativ høj aktieandel.

Aktier kan være forudsætning for et fornuftigt afkast

For nogle kan det virke skræmmende, når stort set hele pensionsopsparingen består af aktier. Men det vil sandsynligvis være en forudsætning for et fornuftigt afkast, som betyder opsparingen har gunstige vilkår. Udover en lang tidshorisont vil løbende indbetalinger til pensionen udnytte eventuelle kursfald til at købe aktierne billigere. På den måde er pensionsopsparing nærmest skræddersyet til at udnytte kursfald.

En anden betydningsfuld faktor for størrelsen af din pensionsopsparing er omkostninger. Jo mere, du kan holde omkostningerne nede, des mere til dig selv. Så enkelt er det.

Lavere afkast og længere levetid er en udfordring for det søde pensionsliv. Hvis du vil være sikker på at pengene rækker, så er det nu, og ikke når du går på pension, at der skal handles. Fokusér på den rette fordeling mellem risikofyldte og stabile aktiver, hold omkostningerne nede, spar løbende op og hold fast i strategien – også når der er turbulens på finansmarkederne. På den måde er du godt rustet til at udleve dine pensionsdrømme.

Aktiv eller passiv strategi

Ved investering er der overordnet to udbredte strategier: 1) Den aktivt forvaltede og 2) den passivt forvaltede.

Aktiv forvaltet

Ved den aktiv forvaltet strategi er ambitionen at slå markedet. Investeringerne er sat sammen ud fra forventningerne til den økonomiske udvikling, selskabernes indtjening, renteudviklingen, efterspørgslen m.m. Målet er at præstere et afkast efter omkostninger, som er højere end eller på niveau med udviklingen i benchmark.

Et benchmark er et indeks, som måler den gennemsnitlige kursudvikling på et aktie- eller obligationsmarked. Giver benchmark fx 5 % i afkast, skal denne strategi præstere bedre end 5 % eller som minimum 5 %, førend man kan være tilfreds. Al erfaring viser imidlertid, at flere af disse strategier kæmper med at levere resultater bedre end markedet. I stedet er realiteten – modsat målsætningen – halvlunkne afkast. Og for dem, som rent faktisk lykkedes og præsterer bedre end markedet, er kontinuiteten en mangelvare.

Det vil sige, dem, der gør det godt det ene år, sjældent også er dem, som gør det godt året efter. Slet ikke flere år i træk. Men hvis du gerne vil have mulighed for at få et højere afkast end markedet, kan den aktive strategi være det rigtige for dig.

Passivt forvaltet

Alternativet er en passiv strategi, som i de senere år er blevet meget populær. I en passivt styret strategi sættes investeringerne sammen, så afkastet følger udviklingen i et bestemt indeks. Målet er at holde omkostningerne nede og præstere et afkast, som svarer til gennemsnittet i markedet, minus omkostninger. Markedet kan fx være det danske aktiemarked eller hele det globale aktiemarked.

Årsagen til den voldsomme vækst i passive strategier er utvivlsomt bristede forventninger for mange investorer i aktive strategier, og desuden er flere blevet prisbevidste. Ved investering, er det vigtigt at huske på, at der ingen sammenhæng er mellem høj pris og høj kvalitet. Det er langt oftere omvendt, at høj pris er lig lav kvalitet, og til gengæld er lav pris udtryk for kontinuitet i performance.


Kontakt vores specialister

Sjælland

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464