Pensionsordning med forsikringer

For at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere er en attraktiv pensionsordning en fundamental hjørnesten i en virksomheds samlede lønpakke. Foruden selve pensionsopsparingen indeholder en ordning også typisk en række forsikringer, hvis uheldet er ude.

Finansieringsmuligheder

Pensionsbidraget administreres via lønnen og består normalt af et obligatorisk arbejdsgiverbetalt bidrag såvel som et medarbejderbetalt pensionsbidrag. Hertil kan medarbejderen endvidere indbetale et frivilligt bidrag. Forsikringsdækningerne kan være finansieret af pensionsbidraget eller være separat betalt af arbejdsgiveren.

Efter fradrag for forsikringsdækninger, administrationsbidrag og rådgivningsvederlag bliver pensionsbidraget investeret i valgte opsparingsprodukt og risikoprofil.

Værdiskabende analyse og rådgivning

For de fleste af os bliver pensionsopsparingen den største og vigtigste opsparing i løbet af livet. Derfor er det yderst vigtigt, at den forvaltes bedst muligt for optimal værdi til pensionstilværelsen. Ensure sikrer fuld transparens og uvildig rådgivning omkring alle beslutningsparametre for både virksomhed og medarbejder.

Det strategiske niveau

På strategisk niveau hjælper Ensure vores kunder med en grundig, indledende analyse af behov og ønsker til den samlede pensions- og sundhedsløsning for jeres virksomhed.

En veldefineret pensionspolitik med aktive til- og fravalg vil ofte være en værdifuld øvelse. Hertil, for at få det bedst mulige afsæt til udbud og forhandling af vilkår i markedet, vil vi desuden typisk inddrage risikobetragtninger fra f.eks. trivselsmålinger, APV, sundhedspolitik, sundhedsscreening, risikoregnskab og skadesrapporter. Hertil kan potentiel M&A aktivitet og koordinering af multinationale benefits-løsninger tænkes ind i et skræddersyet set-up.

Det taktiske niveau

På taktisk niveau sikrer Ensure, at de nuværende leverandører benchmarkes mod alternative muligheder i et udbud i markedet og herefter tilbudsanalyse. Med afsæt i jeres specifikke tal, definerede behov og beslutningsparametre, får I et objektivt og transparent overblik og samtidig en klar anbefaling om valg af løsning. Vi tager forhandlingen med pension- og sundhedsleverandørerne, så I kan opnå bedst mulige vilkår og priser.

Vores unikke analysemodel visualiser alle aspekter og måler samtlige økonomiske parametre samt forsikringsbetingelser. Både ud fra et individuelt medarbejderperspektiv og ud fra leverandørudbuddet i markedet. Bliver konklusionen et leverandørskifte, er vi tovholder på hele den proces. Fra aftaledokumenter, kommunikation til medarbejderne, informationsmøder, individuelle rådgivningsmøder og til kontrol af implementering.

Det operationelle niveau

På operationelt niveau analyseres jeres data løbende, og eventuelle udfordringer eller proaktive rådgivningstemaer identificeres til den personlige rådgivning for jeres medarbejdere. Hermed sikres en rettidig opdatering af vilkår. Vores rådgivning er derfor både tilpasset markedet og opdateret i forhold til seneste og gældende pensionslovgivning. I får således en sikkerhed for, at både leverandørvalg og individuelle medarbejderbetragtninger er fuldt ud opdateret.

Er uheldet ude og en af jeres medarbejdere får brug for sine forsikringsdækninger, bistår Ensure jer med rådgivning omkring forløbet med forsikringsselskabet. Ensure varetager desuden de fleste dag-til-dag administrative opgaver omkring jeres pension- og sundhedsløsning – I skal blot orientere os om til- og fratrædelser.

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om, hvordan Ensure kan hjælpe dig med at finde den bedste løsning på pensionsmarkedet, så er du velkommen til at kontakte Managing Partner Lasse Siggaard på telefon +45 3131 3195 eller sende os en mail på lsi@ensure.dk.

Mødet eller samtalen med os er helt gra­tis og ufor­plig­ten­de.

Personlig og uvildig rådgivning

Den personlige, uvildige og nærværende rådgivning til jeres medarbejdere er en af vores kæpheste, og der hvor de værdiskabende valg bliver truffet på oplyst grundlag. Med afsæt i de specifikke tal, definerede behov og beslutningsparametre, får jeres medarbejder et grundigt, objektivt og transparent overblik over deres pensionsordning, samt anbefaling om valg af løsning.

Vi gør meget ud af, at jeres medarbejdere får god sparring og en nærværende oplevelse. Således reserverer vi 60 min. til hver medarbejderrådgivning, og den kan både afholdes på jeres lokation eller virtuelt.

Læs mere om hvad du kan forberede dig på som medarbejder:


Kontakt vores specialister

Sjælland

Fyn

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464