Historien

Tre partnere

Historien om Ensure Pensionsmæglere går tilbage til efteråret 2014. Det startede med en drøm om at stå på egne ben og en mission om at udfordre status quo i pensions- og forsikringsmæglerbranchen.

Efter mange år i forsikringsbranchen havde de tidligere kollegaer Lars SørensenMartin Lauridsen og Lasse Siggaard et ønske om at starte deres eget pensionsmæglerhus og samarbejdet tog sin begyndelse.

De første måneder gik med at tale med pensionsselskaberne og få etableret de samarbejder, der stadig eksisterer den dag i dag. Der blev samtidig ringet til kunder og sat møder i kalenderen, og hurtigt blev de første samarbejdsaftaler skrevet under. Dette var kunder som for en stor del, stadig er kunder i huset den dag i dag.

I 2017 blev virksomheden en del af Ensure og i 2019 fik Ensure Pensionsmæglere og Ensure Forsikringsmæglere fælles domicil i Kongens Lyngby.

De grundlæggende værdier

I pensions- og forsikringsmæglerbranchen oplevede vi ofte en stor passivitet over for kunder. Det var som om, der herskede en grundlæggende følelse af ikke at måtte ”forstyrre” kunderne. Den holdning var vi ikke enige i.

Noget af det, vi ønskede at skabe med Ensure Pensionsmæglere, var netop en tæt opfølgning og dialog til kunderne samt bedre rådgivning helt ned på medarbejderniveau. Vi ønskede at give virksomheder samt virksomhedernes medarbejdere en nærværende og konkret oplevelse af deres pensionsordning.

Således gør Ensure Pensionsmæglere noget helt eksemplarisk for branchen og vores kunder. Vi er ikke bare ude efter at finde billige forsikringer – vi ønsker at være kundernes værdiskabende sparringspartner.

Vores mission

Fra starten var vores mission at gå væk fra standardpræsentationer og hen mod målrettede løsninger, der er tilpasset den enkelte virksomhed og medarbejdernes behov.

Foruden fokus på rådgivning og god kundeservice, ville vi i Ensure Pensionsmæglere gerne være foregangsmennesker i branchen på, hvordan man arbejder med data. Det betyder i dag, at vi gennem meget konkrete analyser kan identificere, hvad der skal ske på rådgivningssiden over for kunden. Dette er meget anderledes end, hvad vi ser i markedet.

Vi stræber efter at være proaktive og nytænkende. Aspekter, som eksisterende leverandører aldrig ville overveje som et parameter, tænker vi ind i risikovurderinger og -analyser. Vi er nemlig specialister i det, vi gør. Vi har erfaringen, er meget drevne af processer, og vi ved, hvad man skal navigere efter hos samtlige selskaber på markedet.

Det er den specialistviden, vi bringer til bordet – som en gensidig værdiskabende parameter for både pensionsselskab, kunde og mægler.

Kontakt os

Kontaktoplysninger

Ensure Pension
Tlf. +45 5195 5000

Ensure Forsikring
Sjælland: Tlf. +45 9290 9090
Jylland: Tlf. +45 7022 4464
Fyn: Tlf. +45 7022 4464