Life Science-forsikring af laboratorieudstyr

Fra forskning til marked: Følger forsikringerne med?

Life Science-virksomheder udvikler sig ofte hurtigt fra forskning og innovation til kliniske forsøg, international produktion og kommercialisering. Men i takt med udviklingen ændrer virksomhedens risici sig markant. Spørgsmålet er, om forsikringsprogrammet følger med.

Fra en god idé til en international virksomhed

Danmark har et stærkt Life Science-miljø med innovative virksomheder inden for bioteknologi, lægemiddeludvikling, medicinsk udstyr og sundhedsteknologi.

Mange virksomheder begynder med en forskningsbaseret idé, et mindre team og ambitionen om at udvikle en ny behandling, teknologi eller et nyt produkt. Men vejen fra forskning til et færdigt produkt er både lang, kapitalkrævende og kompleks.

En virksomhed, der oprindeligt udelukkende beskæftigede sig med forskning og udvikling, kan få år senere være involveret i kliniske forsøg i flere lande, samarbejde med internationale CRO’er, outsource produktionen til en CDMO og indgå aftaler med globale kommercielle partnere.

Det betyder samtidig, at virksomhedens risikoprofil ændrer sig væsentligt, hvilket stiller nye krav til forsikringer i Life Science.

En forsikringsløsning, der var tilstrækkelig under forskningsfasen, er ikke nødvendigvis den rigtige, når virksomheden tager næste skridt.

Alligevel oplever jeg i mit arbejde med Life Science-virksomheder, at forsikringsforholdene ikke altid får den nødvendige opmærksomhed tidligt i udviklingsprocessen. Det kan blive en dyr disposition.

Når forskning bliver til kliniske forsøg

Overgangen fra forskning og udvikling til kliniske forsøg er en af de mest betydningsfulde milepæle for en biotek- eller medicinalvirksomhed. Det er samtidig her, at virksomhedens ansvar og forsikringsmæssige forpligtelser kan ændre sig markant.

Som sponsor af et klinisk forsøg har virksomheden et overordnet ansvar. Selvom gennemførelsen af forsøget overlades til en ekstern Contract Research Organization (CRO) eller et hospital, betyder det ikke nødvendigvis, at sponsorens ansvar forsvinder.

Derfor er det afgørende, at både ansvarsfordeling, kontraktvilkår og forsikringsdækning er gennemtænkt.

Samtidig skal virksomheder med internationale kliniske forsøg være opmærksomme på, at forsikringskravene kan variere betydeligt fra land til land.

Det dyreste ved forsikring af kliniske forsøg er derfor sjældent selve præmien. Det kan være forsinkelsen, hvis manglende eller forkert forsikringsdokumentation påvirker godkendelsen og dermed hele tidsplanen.

Netop derfor bør forsikringsforholdene inddrages allerede i planlægningen af forsøget og ikke først umiddelbart før myndighedsansøgningen.

Outsourcing flytter opgaver – men ikke nødvendigvis ansvaret

En stor del af Life Science-industrien bygger på specialiserede samarbejder.

Forskning, udvikling, produktion, kvalitetssikring og distribution bliver ofte fordelt mellem forskellige virksomheder og leverandører. Det skaber fleksibilitet og adgang til specialistviden, men introducerer også nye risici.

Når eksempelvis produktionen af et lægemiddel outsources til en Contract Development and Manufacturing Organization (CDMO), er det vigtigt at få afklaret, hvem der bærer ansvaret, hvis noget går galt.

Hvem har ansvaret for en fejl i produktionen? Hvem bærer det økonomiske tab, hvis et batch må kasseres? Og hvordan er virksomhederne stillet, hvis der opstår en skade som følge af et fejlbehæftet produkt?

Svarene afhænger blandt andet af kontrakterne, den faktiske ansvarsfordeling og de involverede forsikringsdækninger.

Her ser vi ofte, at kontrakter og forsikringer skal vurderes i sammenhæng.

Det hjælper ikke nødvendigvis at have en omfattende forsikringspolice, hvis virksomheden kontraktuelt har påtaget sig forpligtelser, som forsikringen ikke dækker.

Når værdierne ikke kan opgøres som traditionelt løsøre

En anden udfordring i Life Science-industrien er, at virksomhedens mest værdifulde aktiver ikke nødvendigvis er bygninger, laboratorieudstyr eller almindeligt løsøre. Det kan være biologisk materiale, forskningsprøver, cellelinjer, forsøgsproduktion eller andre materialer, som repræsenterer flere års udviklingsarbejde. Hvis en fryser svigter, et laboratorium rammes af brand, eller temperaturfølsomme materialer beskadiges under transport, kan konsekvenserne være betydelige.

Det økonomiske tab kan langt overstige den umiddelbare genanskaffelsesværdi af det beskadigede materiale. I nogle tilfælde kan materiale ikke genskabes, eller produktionen må gentages med væsentlige forsinkelser til følge.

Her er det afgørende at forstå, hvordan virksomhedens forsikringer behandler både de fysiske værdier, eventuelle ekstraomkostninger og de økonomiske konsekvenser af en skade.

Traditionelle erhvervsforsikringer er ikke nødvendigvis indrettet til at håndtere disse særlige eksponeringer.

International vækst kræver international risikostyring

Når en Life Science-virksomhed bevæger sig ud på de internationale markeder, bliver risikobilledet endnu mere komplekst. Det gælder ikke mindst ved aktiviteter i USA og Canada, hvor erstatningsretlige forhold og kontraktmæssige forsikringskrav kan adskille sig væsentligt fra de europæiske.

Produktansvar, kliniske forsøg, lokal lovgivning og krav fra samarbejdspartnere kan medføre behov for både lokale forsikringer og overordnede internationale forsikringsprogrammer.

Det kan desuden være nødvendigt at tage højde for lokale forsikringsregler, der begrænser muligheden for at benytte en udenlandsk police direkte. Derfor bør virksomheder med internationale aktiviteter ikke alene fokusere på, om forsikringen omfatter de relevante lande. De bør også undersøge, om forsikringsprogrammet fungerer i praksis, når et erstatningskrav opstår.

Forsikring bør følge virksomhedens udvikling

Life Science-virksomheder er vant til at arbejde strategisk med regulatoriske krav, kvalitetssikring, dokumentation og risikostyring. Forsikringsområdet bør være en naturlig del af den samme proces.

Det handler ikke blot om at tegne de nødvendige policer, men om løbende at identificere, hvordan virksomhedens aktiviteter, ansvar og økonomiske eksponering ændrer sig. Nye kliniske forsøg, internationale samarbejdsaftaler, produktionsændringer, markedsadgang eller nye juridiske enheder bør derfor give anledning til at genbesøge virksomhedens forsikringsprogram.

En rettidig vurdering kan både forebygge dækningsmæssige problemer og reducere risikoen for forsinkelser, når virksomheden skal gennemføre næste fase af sin udvikling.

Specialiseret rådgivning gør forskellen

Hos Ensure arbejder vi med at rådgive Life Science-virksomheder om deres særlige forsikringsbehov – fra tidlige udviklingsvirksomheder til mere etablerede internationale organisationer.

Med specialiseret brancheindsigt og adgang til internationale forsikringsmarkeder hjælper vi virksomhederne med at identificere deres risici, vurdere eksisterende forsikringsprogrammer og etablere løsninger, der understøtter deres aktiviteter.

Det gælder blandt andet forsikring af kliniske forsøg, produkt- og erhvervsansvar, professionelt ansvar, laboratorier og produktionsfaciliteter samt internationale forsikringsprogrammer.

For den rigtige forsikringsløsning handler ikke kun om at beskytte virksomheden, som den ser ud i dag. Den skal også kunne følge med, når virksomheden udvikler sig.

Læs mere om forsikring til life science-virksomheder

Indlægget er skrevet af: Thomas Ivanoff, Partner
Specialist i Life Science og Internationale Forsikringsløsninger

Flere nyheder