Client Coordinator søges til Ensure Pensionsmæglere i Kongens Lyngby

Forside - Client Coordinator søges til Ensure Pensionsmæglere i Kongens Lyngby

Client Coordinator søges til Ensure Pensionsmæglere i Kongens Lyngby

Er du god til at systematisere, koordinere og skabe overblik? Trives du med at bruge Excel og andre relevante systemer som dine vigtigste redskaber til at få driftsopgaver til at spille effektivt sammen? Og kan du se dig selv som en del af teamet i Danmarks største danskejede og uvildige mæglerhus?

Ensure er i vækst og søger en teamorienteret og energisk Client Coordinator, der vil spille en central rolle med ansvar for en række forskellige opgaver.

Dine primære opgaver

  • Understøtte databehandling, analyser og rapportering på tværs af Excel og øvrige systemer
  • Bidrage til drift og udvikling af interne systemer, data- og analyseværktøjer
  • Sikre løbende registrering, opdatering og kvalitetssikring af data
  • Understøtte Back Office med administrative og driftsmæssige opgaver
  • Bidrage til struktur, overblik og vedligeholdelse af interne processer og arkiver
  • Understøtte kontrol- og kvalitetssikringsopgaver i relation til kundedata og pensionsordninger
  • Bidrage til udarbejdelse af præsentationer og mindre analyse- og researchopgaver
  • Varetage praktiske og koordinerende opgaver i den daglige drift

Om dig

  • Du er måske nyuddannet i finans eller lignende, arbejder som koordinator i et mæglerselskab eller er ansat i et pensionsselskab
  • Du arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Du leverer høj kvalitet i dit arbejde og trives med at få praktiske opgaver løst effektivt, struktureret og med sans for detaljer
  • Du tager ansvar for dine egne opgaver og forventer selv at være en aktiv del af det fælles ansvar i teamet
  • Du kommunikerer imødekommende og klart og får energi af skiftende opgaver.
  • Du trives i et team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder for et fælles mål.
  • Du kan genkende dig selv i værdierne faglighed, ordentlighed, grundighed og troværdighed.

Det tilbyder vi

  • En fuldtidsstilling på vores kontor på Haldor Topsøes Allé i Kongens Lyngby
    (ca. 5 minutters gang fra Ravnholm Station eller ca. 30 minutter med tog fra Nørreport)
  • Et stærkt fællesskab i en veletableret virksomhed i vækst, hvor dit bidrag har reel betydning
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med høj energi, engagement og en positiv omgangstone
  • Et mangfoldigt team med medarbejdere i forskellige aldre og profiler
  • En arbejdsplads, der løbende udvikler sine værktøjer, men som samtidig insisterer på, at menneskelig kontakt og personlig service er essentielt for at levere markedets bedste ydelser
  • En hverdag i en virksomhed med mulighed for karriereudvikling

Ansøgning

Send din ansøgning til Carina Nymann Petersencnp@ensurepension.dk.
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carina på tlf. 29 84 08 75.
Vi afholder samtaler løbende og sigter efter en opstart efter sommeren.

Om Ensure

Ensure er Danmarks største danskejede og uvildige mæglerhus. Vores vision er at sikre, at virksomheder kan operere sikkert og konkurrencedygtigt i en verden i konstant forandring. Vi tilbyder uvildig og ekspertbaseret rådgivning inden for forsikring samt pensions – og sundhedsrådgivning – altid med udgangspunkt i kundernes behov, uanset kompleksitet.
Ensure er en aktiv del af Worldwide Broker Network, det højest rangerede internationale netværk for uafhængige forsikrings‑ og pensionsmæglere.