Uopfordret ansøgning
Vi er altid på udkig efter talenter og efter den erfarne rådgiver, der formår at flytte os og kunderne mod nye landvindinger. Ledige stillinger kan ses her på sitet, men du er også velkommen til at sende os din uopfordrede ansøgning.
De vigtigste kompetencer
Forsikringer og pensionsordninger kan være et rigtig kompliceret emne. Af den grund skal vores medarbejdere være årvågne, og vi kan ikke investere i vores kunder, hvis ikke også vi investerede i vores medarbejdere. Derfor sørger vi for at ansætte godt uddannede, kompetente og erfarne medarbejdere, samtidig med vi sikrer gode arbejdsforhold.
Vi går ikke på kompromis med kvaliteten af rådgivningen, og derfor er vores medarbejdere også de bedste i branchen. Vores rådgivere er altid til at få fat på, og det er vores mål, at vores kunder får kompetent rådgivning af kompetente medarbejdere.
Noget af det, vi vægter allerhøjest ved vores medarbejdere er, at de har kommunikationsevnerne i orden. Selvfølgelig er det også vigtigt med faglighed, men det kan være svært at omsætte den faglighed til noget, der er forståeligt for personer uden den samme faglige baggrund.
For mange er pensionsordninger og skadesforsikringer komplicerede og tunge emner, hvor der eksisterer mange faldgruber og aspekter, man skal tage højde for. Noget af det vigtigste, vi kigger efter hos nye medarbejdere, er dermed, om de kan omsætte deres faglige kompetence til et kommunikationsniveau i øjenhøjde med kunderne. Du skal kunne favne både at tale med en, der ved alt om emnet og en anden, der absolut intet kender til det.
Ensure som arbejdsplads
Ensure er en arbejdsplads, der har højt til loftet og plads til ambitioner og karrieremæssige drømme. Noget af det vigtigste for os er, at vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads, hvor der er rart af være. Teamets arbejdsglæde og den enkelte medarbejders udviklingsmuligheder prioriteres derfor højt.
Kan du spejle dig i ovenstående beskrivelse, og har du lyst til at blive en del af succesen? Så tøv ikke med at kontakte os. Send os din uopfordrede ansøgning på en af følgende mailadresser:
- For job hos Pensionsmæglerne sendes din uopfordrede ansøgning til pension@ensure.dk
- For job i Forsikringsmæglerne sendes din uopfordrede ansøgning til backoffice@ensurebroker.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.