Medarbejder-infosite

Forside - Medarbejder-infosite

Vi har et højt ambitionsniveau omkring sundhed og velvære – og derfor bestræber vi os på altid at have en markedsledende og attraktiv pensions- og sundhedsordning.

Vi har en ambition om;

  • at sikre et lavt sygefravær som et udtryk for, at vi er sunde, raske og trives.
  • at tilbyde hurtig og effektiv hjælp ifm. både fysiske og psykiske udfordringer
  • at tilbyde en fleksibel pensionsordning med markedsledende afkast og attraktive priser, som understøtter alle, uanset hvor vi er i livet.

Sammen med vores forsikrings- og pensionsmægler Ensure sikrer vi løbende, at disse ambitioner mødes af de korrekte leverandører i markedet. Vi sikrer løbende, at vi til en hver tid har en markedsledende og konkurrencedygtig løsning inden for pension og sundhedsforsikring.


Pensionsordning i Velliv

Velliv er et kundeejet pensionsselskab med ca. 350.000 kunder og Danmarks tredje største kommercielle pensionsleverandør. Du kan læse mere om Velliv her: Velliv.dk

Med pensionsordningen i Velliv har vi blandt andet:

  • markedets mest konkurrencedygtige prissætning på administrations- og investeringsomkostninger samt på vores forsikringspakke.
  • stor variation i produktudbuddet på forsikringspakken og investering med mulighed for individuel tilpasning samt bæredygtig investering.
  • historisk afkastperformance, der både på kort og lang horisont ligger i toppen af markedet.
  • attraktiv bonusmodel med kontant årlig udbetaling til Nem-Konto.
  • markedskonform it-platform.
  • personlig støtte til at navigere igennem sundhedsvæsenet og kommunen, hvis du har brug for hjælp i forbindelse med længerevarende sygdom.
  • adgang til målrettet indsats hos specialister – både det fysiske og psykiske – hvis du er sygemeldt.
  • adgang til anonym gratis Trivselslinje, hvor du kan få hjælp til både fysiske og mentale udfordringer fx som følge af mere hjemmearbejde.

Foruden en pensionsopsparing indeholder ordningen også en række forsikringsdækninger, hvis uheldet skulle være ude. Forsikringerne dækker dig frem til din folkepensionsalder, og du kan tilpasse dem til dit individuelle behov:

Nedsat erhvervsevneLønskala (40 – 80 %)
Invalidesum0 – 300 %
Visse kritiske sygdomme125.000 – 660.000 kr.
Dødsfaldsdækning100 – 800 %
Børnepension0 – 25 %

Få overblik over din pensionsordning

Du kan få et komplet overblik over din individuelle pensionsordning her:

Ligesom du også kan benytte Vellivs app, der giver det nemme og enkle overblik:


Investering af dine pensionsmidler

Velliv har en stor variation i deres produktudbud og en bred vifte af forskellige opsparingsprodukter.

Vores mægler og rådgiver i Ensure vil hjælpe dig med at vælge den rigtige strategi og investering af dine pensionsmidler.

Velliv har desuden en investeringsguide, som du kan søge inspiration i:


Sundhedsforsikring – Dansk Sundhedssikring

Dansk Sundhedssikring er specialiseret inden for sundhed, og deres kernekompetence og fokus er at sikre rigtig og hurtig behandling af alle behandlingskrævende helbredsproblemer – ikke kun dem, der skal dækkes rent forsikringsmæssigt. Skadesbehandlingen bliver varetaget af sygeplejersker, læger og andet sundhedsfaglig personale. Dette fokus adskiller Dansk Sundhedssikring fra andre udbydere af sundhedsforsikringer.

Samtidig har Dansk Sundhedssikring et tæt samarbejde med Velliv, hvor vi sammen udvikler processer, der kan sikre en hurtig og professionel hjælp fx i forbindelse med nedsat erhvervsevne. Det giver os mulighed for at lave proaktiv skadesforebyggelse og sikre, at der tages hånd om de medarbejdere, som måtte have behov for udvidet hjælp, fx via målrettede og individualiserede forebyggelses- eller behandlingsforløb.

Endelig prioriterer Dansk Sundhedssikring også en nær og hurtig behandling, hvilket harmonerer rigtig godt med vores tro på, at lokale behandlingsklinikker på vores lokationer gør en forskel.

Læs mere om, hvad sundhedsforsikringen dækker: Dansk Sundhedssikring – Dækningsoversigt 2021

Har du behov for behandling?

Når du har behov for behandling, skal du kontakte Dansk Sundhedssikring via dette link eller på tlf. 7020 6121

Medforsikring af din familie

Du har mulighed for at tilmelde din familie hos Dansk Sundhedssikring. Det gør du her >

Priserne er:

  • Ægtefælle/samlever/partner: 1.901 kr.
  • Alle børn 0-24 år: 961 kr.
  • Børn mellem 24-27 år: 2.261 kr. pr. barn

In-house behandlingsklinikker – fysioterapi

Som en del af samarbejdet med Dansk Sundhedssikring, har vi forebyggende behandlinger af fysiske skader i vores in-house klinikker. Behandlingen i vores in-house klinikker vil blive foretaget af veluddannede fysioterapeuter, som også har mulighed for at fokusere på arbejdspladsindretningen og dennes betydning for fysiske udfordringer.

In-house klinikkerne er bemandet af en fysioterapeut fra FysioDanmark. Forløbet med fysioterapeuten bliver tilrettelagt ud fra et individuelt behandlingsbehov og kan indeholde manuel behandling, træningsvejledning og korrektion af arbejdspladsen. Fysioterapeuten kan også anbefale fysiurgisk massage, hvis dette kan give lindring af smerter. Et behandlingsforløb kræver en aktiv indsats, fordi det er den aktive indsats, der fjerner årsagen til problemet på den lange bane. Vi flytter således fokus fra, at hver enkelt selv vælger en behandlingsform, til at en professionel behandler sammensætter det mest optimale behandlingsforløb.

Når du har behov for behandling, så skal du kontakte Dansk Sundhedssikring – uanset om der er tale om en skade eller en gene der kræver forebyggelse. Sundhedspersonalet hos Dansk Sundhedssikring vil vurdere behandlingsbehovet og har nu mulighed for både at sammensætte et forløb ved brug af vores lokale in-house klinikker samt trække på et stort netværk af certificerede behandlere.


Sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i én samlet løsning

Vi ønsker at målrette vores forebyggende indsats og flytte fokus fra symptombehandling til varig hjælp og forebyggelse til fordel for dig og din trivsel. Ved at samle kompetencerne og sikre et godt samarbejde på tværs af vores tilbud, tror vi på, at vi kan tilbyde en mere effektiv håndtering og behandling af både fysiske og psykiske udfordringer.

Sammen med relevante kompetencer fra både Velliv, Dansk Sundhedssikring og Ensure, drøfter vi løbende den generelle sundhedstilstand i [VIRKSOMHEDSNAVN] med henblik på iværksættelse af relevante tiltag.  


Uvildig rådgivning hos Ensure

For at sikre en høj kvalitet og uvildig tilgang til rådgivning samarbejder vi med Ensure om samtlige aspekter omkring vores forsikringer samt pension- og sundhedsløsning.

Ensure er forsikring- og pensionsmægler og supporterer [VIRKSOMHEDSNAVN] med forhandling af de bedste vilkår i markedet, men hjælper også dig i dine individuelle valg omkring din pensionsordning.

Du kan læse mere om Ensure på deres hjemmeside.

Book møde med Ensure

Ensures rådgivere er kompetente og tillidsfulde og hjælper dig med at skabe overblik omkring forsikring, pensionsopsparing og investering.

Du kan altid booke et rådgivningsmøde med en Client Advisor fra Ensure.

Jeres kontaktpersoner i Ensure

Sjælland